Thorshøj Børnehus, Hjørringvej 222A Thorshøj, 9750 Øster-Vrå, Tlf.: 98 95 60 82
Historie

Børnehus’ historie

Thorshøj Borgerforening fik i 1991 flere henvendelser vedrørende børnepasning i byen. På daværende tidspunkt havde byen og omegn et par kommunale dagplejere, samt et ukendt an­tal private dagplejere.
Børnene blev i de respektive “plejer”, indtil de nåede skolealderen, hvis forældrene da ikke valgte at få dem i børnehave i en af vores udmærkede nabobyer, hovedsagelig Østervrå og Dybvad.
Problemet var dog, at der manglede pladser de pågældende steder, hvilket resulterede i lange vente­lister.
Borgerforeningen nedsatte et udvalg i efteråret 1991, som fik til opgave at undersøge behov og muligheder for at oprette en børnehave for Thorshøj og omegn. Udvalget blev hurtigt klar over, at behovet var tilstede, og med stor hjælp fra en konsulent ved D.L.O., viste sig muligheden for oprettelse af en § 70 institution. Der blev forhandlet med Sæby Kommune (kultur- og socialforvalt­ningen) og man nåede frem til at anbefale opstart af en børnehave normeret til 22 børn.
 
Gruppen arbejdede nu med at finde et hus, der kunne indrettes til børnehave. Efter at have været tæt på at handle et par gange, kom der i sidste øjeblik noget i vejen, så det ikke rigtig kunne lykkes.
 
Konklusionen på dette problem blev en tilbygning til klubhuset, som lejede det ud til forældreforenin­gen Thorshøj Børnehave. Byens og omegnens borgere gik i gang med at bygge, og de fik børnehaven op at stå ved frivilligt arbejdskraft og børnehaven var klar til brug 1. oktober 1992.
 
En lille landsby havde igen vist, at er der noget man virkelig ønsker, er der også muligheder, hvis man forstår at trække på samme hammel.
 
Efter et par år viste det sig at pladsen allerede var for trang, da børnene jo bliver ældre og de stadig har et pasningsbehov. Bestyrelsen begyndte at gøre sig nogle tanker om at udvide med en klubafde­ling. Man begyndte igen at kigge på egnede huse, men kom endnu engang til det resultat, at det ville være bedst med en nybygning. Try / Thorshøj Boldklub gik endnu engang på kompromis og opførte sammen med borgere og forældre et hus, hvor Sæby Kommune gav en bevilling til hjælp til byggeriet. Oktober 1996 gik man i gang med at bygge endnu engang med frivillig arbejdskraft. Omkring marts 1997 stod klubafdelingen klar til indflytning. Et lille lokalsamfund havde igen bevist at man kan nå et flot resultat ved fælles hjælp.

I 2014 er der sket store forandringer i Frederikshavn Kommune på børneområdet. Skolereformen trådte i kraft og hensigten var at skolebørnene skulle i SFO på skolen. Forældrene ved Thorshøj børnehus, Torslev skole og Bødkergården gik i dialog med politikkerne og fik forhandlet sig frem til at Torslev skole og de to institutioner  skulle finde en løsning herpå.
Løsningen blev at der i samarbejde med Torslev skole er SFO ved Thorshøj børnehus.Beslutningen om Sfo trådte i kraft august 2014.
Herefter begyndte bestyrelsen igen at forhandle med Børn- og ungdomsudvalget ved Frederikshavn kommune om etablere vuggestuepladser ved Børnehuset. Udvalget viste positiv interesse og bestyrelsen fik en godkendelse hertil.
Bestyrelsen gik straks igang med etablering af vuggestue som startede august 2015.
Endnu engang bevidste en aktiv bestyrelse at det nytter at gå i konstruktiv dialog med vores folkevalgte politikker.